Officielt: McLeish ny manager i Villa

Skotten Alex McLeish er præsenteret som ny manager i Premier League-klubben Aston Villa

Alex McLeish er ny manager i Aston Villa (Foto: AP)
Alex McLeish er ny manager i Aston Villa (Foto: AP)

Et kontroversielt managerskifte har fundet sted i den engelske Premier League.

Alex McLeish har fem dage efter sin opsigelse med nedrykkerne fra Birmingham City tiltrådt hos bysbørnene fra Aston Villa.

Skiftet er kommet på plads, selvom flere Aston Villa-fans har protesteret mod at få en tidligere Birmingham-manager til klubben.

- Det er en ære for mig at blive manager for en klub med en så fantastisk historie, siger McLeish på Aston Villas hjemmeside.

- Jeg ved godt, at nogle fans har ytret deres bekymringer, og jeg forstår godt hvorfor. Det bliver op til mig at overbevise dem om, at jeg er den rette mand til at drive klubben fremad, og jeg vil gøre alt for at bevise, at jeg kan være en succes her, siger han.

52-årige McLeish vandt Liga Cuppen med Birmingham City i den forgangne sæson, men det hele sluttede med en kæmpe nedtur på grund af nedrykningen til Englands næstbedste række.

Skotten erstatter franske Gerard Houllier, der i juni stoppede på grund af hjerteproblemer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere