Han har verdensrekorden på både 100 og 200-meteren, og er blot 24 år gammel. Men Usain Bolt drømmer om mere succes og hæder, og det skal komme i fodboldens verden.
I et interview med BBC slår jamaicaneren fast, at han vil forsøge at spille sig til en kontrakt med en professionel fodboldklub, når han indstiller sin atletikkarriere. Og han sætter ikke sit eget lys under en skæppe.
Læs også:
Bolt går efter legende-status
- Jeg tror virkelig, jeg vil forsøge at begå mig i fodbold, når jeg slutter min atletikkarriere. Jeg har set masser af fodbold igennem tiden, og jeg føler bestemt, at jeg er en god kandidat, siger Usain Bolt til BBC.
- Jeg tror helt sikkert, at jeg er god nok til at spille for Manchester United, for jeg er hurtig og har en god teknik, fortæller jamaicaneren
Den hurtige herre har tidligere åbent erklæret, at han er Manchester United-fan, og han har også ringet og givet Sir Alex gode råd i forbindelse med en fodboldkamp
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.