Utro Giggs fortsætter løgnene

Manchester United-stjerne har overbevist sin hustru om sin uskyld, men den forsmåede bror bider ikke på

Tro på mig: Tilliden til Ryan Giggs har lidt et alvorligt knæk. (Foto: PA)
Tro på mig: Tilliden til Ryan Giggs har lidt et alvorligt knæk. (Foto: PA)

Nyheden om, at Ryan Giggs gennem otte år har dyrket forbudt lagengymnastik med sin svigerinde, Natasha Giggs, har fået fodboldstjernens familie til at slå revner.

Mandag afslørede The Sun affæren, der har spoleret den sidste rest af waliserens engang så nydelige image, og nu er der rivegilde i Giggs-klanen.

Ifølge The Sun, der har fulgt Giggs' nedtur tæt, talte Ryan Giggs i går i telefon med sin forsmåede bror, Rhodri, der lod sin vrede få frit løb.

- Hvordan kunne du gøre det, du har forrådt mig, skal den ulykkelige Rhodri Giggs have spurgt.

- Jeg stolede på dig og du har stukket mig i ryggen i årevis, fortsatte han.

Men Ryan Giggs afviste hårdnakket, at han overhovedet har haft en affære med svigerinden.

Tværtimod hævder han, at hele sagen er det pure opspind - en version af virkeligheden, som han ifølge The Sun har haft held til at sælge til hustruen Stacey Cooke.

Men den limpind hoppede Rhodri Giggs ikke på.

Hans hustru, Natasha Giggs, har nemlig talt ud, så svaret til Ryan Giggs var lige ud af landevejen.

- Du er en løgner og jeg tror ikke på et ord af, hvad du siger. Hvordan kan nogen nogensinde tro på noget du siger igen?

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere