Rooney uddeler dødstrussel på Twitter

Den engelske stjerne blev kaldt en fed luder som led i en grov joke på Twitter, mens han svarede igen med en indirekte dødstrussel.

- Jeg lægger dig til at sove på ti sekunder, truede Rooney en Twitter-bruger, men trak senere i land. (Foto: AP)
- Jeg lægger dig til at sove på ti sekunder, truede Rooney en Twitter-bruger, men trak senere i land. (Foto: AP)

Et fjols på det sociale website Twitter under navnet Sam Oldham gik tirsdag nat groft efter Wayne Rooney ved at svine stjernen til, melder thesun.co.uk.

- Rooney din fede luder, jeg smadrer dit hoved med et golfjern og begraver dig med en møggreb, din fede, grimme lille lort, skrev Oldham.

Den 25-årige United-spiller svarede igen for øjnene af 563.000 brugere:

- Haha, du ved, hvor jeg træner hver dag knægt, så kom og gør det, held og lykke.

Dialogen udviklede sig med svinske ordvekslinger, indtil Rooney blev hardcore og leverede en indirekte dødstrussel:

- Cool at du medbringer et golfjern tøs. Jeg får dig til at sove på ti sekunder, din lille tøs. Lad være at sige ting og ikke følge op på dem. Jeg venter på dig.

Rooney bruger ordene "put to sleep", hvilket på engelsk betyder at aflive.

Tosset med Premier League, så se med HER

Herefter rådede andre brugere de to verbale kamphaner til at slappe lidt af, og Oldham tilføjede senere, at det hele bare var en joke.

- Haha, bare en hygge-joke og folk går amok, slap helt af folkens, svarede Rooney.

Det fremgik ikke, om Rooney kendte manden i forvejen.

Se hele chatten her

0 kommentarer
Vis kommentarer