Liverpool vil holde på 'King Kenny'

Liverpools amerikanske ejer flyver til England for at sikre Kenny Dalglishs underskrift på en permanent aftale

Kenny Dalglish har giver folk i Liverpool smilet tilbage. (Foto: Getty Images)
Kenny Dalglish har giver folk i Liverpool smilet tilbage. (Foto: Getty Images)

Kenny Dalglish har i den grad levet op til hypen efter, at han afløste Roy Hodgson i trænersædet på Anfield.

Skotten overtog som overgangsfigur et kriseramt mandskab i midten af tabellen, men har ført holdet op på femtepladsen, der giver adgang til Europa League. Kun Chelsea har hentet flere point end Liverpool under Dalglishs nuværende regime.

Derfor er klubbens amerikanske ejere, John Henry og Tom Werner, parate til at flyve til England inden weekenden, for at få forhandlet en permanent aftale på plads med Dalgligsh.

Amerikanerne håber, at aftalen kan være på plads inden søndagens hjemmekamp mod Tottenham, hvor Liverpool med en sejr kan sikre sig europæisk fodbold efter sommerferien.

Vild med Premier League? Få nyheder på din væg HER

Det er dog ikke kun de økonomiske forhold, som skal på plads. Parterne mangler også at nå til enighed om længden på kontrakten, ligesom ansvarsfordelingen i forhold til sportsdirektør Damien Comolli skal på plads.

Lykkes det, vil der udbryde jubel blandt Liverpools fans, der forguder Anfield-legenden. Og hans gamle angrebsmakker, Ian Rush, krydser også fingre for, at aftalen falder på plads.

- Du kan se, at folk smiler omkring Anfield igen og ranker ryggen, fordi atmosfæren er så god. Og det er på grund af Kenny, roser den gamle walisiske måltyv.

- Han nyder det og han elsker at være tilbage. Det bliver overført til spillerne og folkene i klubben. Han ved alt, der er at vide om klubben. Det han har gjort er at overføre den stolthed og glæde til spillerne, siger Rush.

0 kommentarer
Vis kommentarer