Wieghorst får varm start i Dubai

Michael Laudrup har ikke sin nye assistenttræner med i dagens kamp mod Queens Park Rangers

Morten Wieghorst kommer ikke til at figurere på bænken ved siden af Michael Laudrup, når Queens Park Rangers gæster Liberty Stadium i eftermiddag.

For Laudrups nye højre hånd, der endnu ikke har trænet med sine nye folk, skal ikke ind og skabe distraktion i en kamp, der potentielt kan sikre Swansea en sæson mere i Premier League i tilfældet af sejr.

- Jeg vil ikke være på bænken under kampen. Det er lidt for tidligt. Jeg har først lige underskrevet min aftale. Men jeg starter mit arbejde med det samme, siger Morten Wieghorst.

Læs også:

Se også: Bruun: Et skridt opad for Wieghorst

Det betyder, at Morten Wieghorst får en lun start i den walisiske klub med et ryk til 27-28 varmegrader. Som opladning til finalen i Capital One Cup om to uger, smutter holdet de næste fem dage ned til lunere himmelstrøg i Dubai.

Før den store finale venter revanche-opgøret mod Brendan Rodgers, når Liverpool smutter til Liberty Stadium næste søndag. Og her er Wieghorst på bænken.

Læs også:

Se også: Superligaklub fik nej til Wieghorst

- Jeg havde fornøjelsen af at spille med Michael på landsholdet for nogle år siden, og han hentede mig også til Brøndby. På det tidspunkt var jeg oppe i årene, men jeg lærte en masse, og jeg nød at spille under ham, sagde Morten Wieghorst ved præsentationen i går.

- Jeg er glad for den her mulighed, siger Swanseas seneste dansker.

Swansea-Queens Park Rangers i eftermiddag kl. 16 på 6'eren

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere