Michu: Laudrup er den bedste træner

Den spanske topscorer hos Swansea er ellevild med byen, holdet og ikke mindst sin træner - danske Michael Laudrup

Michu har ikke travlt med at komme væk fra Swansea. (Foto: AP)
Michu har ikke travlt med at komme væk fra Swansea. (Foto: AP)

I Michu fik Michael Laudrup hentet en guldfugl til Swansea, og den spanske topscorer har på rygtebørsen været på tale i klubber som Arsenal, Atletico Madrid, Real Madrid og FC Barcelona.

Men selv har Michu ikke travlt, han er glad for at være i Swansea, hvor han i onsdags skrev under på en ny fireårig kontrakt med den walisiske klub.

- Min besked til Swansea-supporterne er, at jeg vil blive her. De har ingen grund til at bekymre sig.

- De har gjort mig meget glade, og jeg vil gerne takke dem for deres støtte. Jeg er en loyal person, der bliver i mine klubber i lang tid. Selvfølgelig lever jeg også i nutiden, men jeg har lige skrevet under på en ny kontrakt. Jeg er elsker byen, jeg elsker supporterne, jeg elsker klubben, så jeg er meget glad og har ikke lyst til at skifte til et andet hold, siger Michu til walesonline.

Læs også:

Se også: Risikerer lang straf for at sparke bolddreng

En af de helt store grund til, at Michu vil bliver i klubben er danske Michael Laudrup, men det er ikke den eneste.

- Laudrup er den bedste træner, jeg har spillet under. Han giver spillerne masser af frihed, og vi er meget glade for ham.

- Jeg er også glad for at skulle spille på Wembley og måske i europæisk fodbold. Det er en drøm for mig. Jeg håber at vinde en guldmedalje. Det har jeg aldrig prøvet før - jeg har aldrig vundet en titel, så det bliver den vigtigste kamp i min karriere, siger Swanseas spanske stjerne, men han ved godt, at finalen mod Bradford først skal spilles, og at det ikke bliver en let opgave.

Se mere:

Se også: Engelske medier hylder Laudrup

- Bradford er et godt hold, og de fortjener at være i finalen. Vi skal spille godt, men vi ved også, at det er vores chance for at skabe noget stort, siger Michu, der kan få den helt perfekte måned, hvis pokaltitlen kommer i hus og en speciel person ringer til ham.

- Vi må vente og se, om jeg bliver udtaget til den næste kamp.

Kampen som Michu taler om, er Spaniens venskabskamp 6. februar mod Uruguay.

- Februar kan blive god for mig, hvis jeg bliver udtaget til landsholdet, og vi vinder pokalfinalen på Wembley. Det vil være som en drøm, lyder det fra Michu.

0 kommentarer
Vis kommentarer