Laudrup: Jeg har ingen træner-drømme

Michael Laudrup drømmer ikke om at komme til at træne Barcelona eller Real Madrid

(Michael Laudrup drømmer ikke om at komme til Barca eller Real Madrid. (Foto: AP)
(Michael Laudrup drømmer ikke om at komme til Barca eller Real Madrid. (Foto: AP)

Michael Laudrup har fået et brag af en start i Swansea, hvor han har bygget videre på de grundsten, som først Roberto Martinez og siden Brendan Rodgers lagde. Succesen er tydelig for enhver. En aktuel niendeplads i Premier League, sejre over Arsenal og Liverpool på udebane, samt en uafgjort mod Machester United.

I aften står den på den første semifinale mod Chelsea i liga cup'en.

- Det er en stor kamp for klubben og spillerne, sagde Laudrup på gårsdagens pressekonference.

Laudrup sagde ikke noget om en stor kamp for sig selv i sin rolle som træner. Han tager det hele mere stille og roligt. Måske fordi han opnåede så meget, som han gjorde som spiller. Derfor har han heller ikke de store drømme som træner.

Læs også:

Se også: Onsdagens transferrygter: Englændere jagter belgisk teenager

- Jeg lever i nutiden. Men folk siger til mig, at jeg da må drømme om at komme til at træne Barcelona eller Real Madrid.

- Men det gør jeg ikke. Det er ikke noget, jeg bruger tid på, siger Michael Laudrup til Daily Mirror og fortæller, at han formentlig kun har seks ellers syv år tilbage som træner.

- Man kommer aldrig til at se mig på bænken som 70-årig. Ikke engang som 60-årig.

- Jeg elsker at være træner, men man lever kun én gang, og der er andre ting, jeg gerne vil prøve.

Michael Laudrup har kontrakt med Swansea frem til næste sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer