Arsenal kæmper for Walcott

Engelsk avis skriver, at parterne sætter sig til forhandlingsbordet igen indenfor de næste par uger

Theo Walcott scorede igen lørdag, da rivalerne Tottenham blev besejret med 5-2. (Foto: AP/Sang Tan)
Theo Walcott scorede igen lørdag, da rivalerne Tottenham blev besejret med 5-2. (Foto: AP/Sang Tan)

Arsenal kæmper for at beholde wingen Theo Walcott, selvom den lynhurtige englænder har kontraktudløb til sommer og endnu ikke har villet underskrive en kontraktforlængelse med Arsenal.

Flere klubber lurer i kulissen med Liverpool og Chelsea angiveligt varme på at lokke den 23-årige landsholdsspiller væk fra Emirates Stadium, men Arsenal skulle nu ifølge den engelske avis Daily Mail være parat til at lokke Walcott tilbage til forhandlingsbordet.

- Jeg har ikke skiftet mening om ham. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ønsker at beholde ham. Vi forsøger at lave en aftale, men det er ikke lykkedes endnu. Men han spiller ikke som en, der gerne vil væk, og jeg opfører mig ikke som en, der vil lade ham gå, siger Arsenal-manager Arsene Wenger ifølge Daily Mail.

Læs også:

Se også: Avis: Arsenal jagter Liverpool-stjernefrø

Walcott spillede endnu en gang en fin kamp, og han scorede sæsonens niende mål - i alle turneringer - da Tottenham lørdag blev besejret med 5-2 i det klassiske Nordlondonderby.

- Jeg fortsætter bare med at spille fodbold og overlader Arsenal og min agent ordne alt det andet. Jeg nyder at spille i klubben, og, som jeg har sagt før, forhåbentlig lykkes det at finde en løsning, siger Theo Walcott.

Daily Mail skriver, at parterne ventes at sætte sig til forhandlingsbordet i løbet af de næste par uger.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen