Mancini insisterer: Mesterskabet er tabt

Roberto Mancini fastholder, at Manchester City er ude af titelkampen, selv om matematikken siger noget andet

Italienske Mancini tror bestemt ikke på, at City kan nå United. (Foto: AP)
Italienske Mancini tror bestemt ikke på, at City kan nå United. (Foto: AP)

Med fem point op til Manchester United og fire kampe igen, kan det stadig lade sig gøre for Manchester City at vinde det engelske fodboldmesterskab.

Specielt fordi de to klubber om en god uges tid mødes i et indbyrdes lokalbrag, der giver de lyseblå en gylden mulighed for at hente tre point ind på United.

Se også: Agüero kan rende med to priser

Alligevel holder City-manager Roberto Mancini fast i, at titelchancen allerede er væk, selv om flere af hans spillere i løbet af ugen har sagt, at de vil kæmpe, indtil matematikken måtte give manageren ret.

- Jeg mener det, jeg sagde. Sådan, som de tre-fire seneste kampe er forløbet, er det blevet meget svært for os, siger Mancini.

Se også: Balotelli slår fast: Jeg bliver hos City

Manchester City førte længe Premier League, men blev sat af United efter kampene mod Arsenal, Stoke og Sunderland, der kun gav to point.

Siden da er det blevet til to klare sejre over West Bromwich og Norwich, men det får altså ikke Mancini til at ændre standpunkt.

- Vi har begået en række fejl, men det afgørende var, at vi mistede Sergio Agüero i to kampe på grund af en skade.

Se også: Landsholdsspiller dømt for voldtægt

- De to kampe endte uafgjort, men havde vi haft Sergio med, ville vi have stået bedre, siger italieneren.

Manchester City møder søndag Premier Leagues bundprop Wolverhampton. Inden da har Manchester United spillet mod Everton.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere