Balotelli slår fast: Jeg bliver hos City

Fodboldspilleren Mario Balotelli vil blive hos Manchester City og afviser rygter om skifte til italiensk klub

Manchester Citys angriber og evige problemskaber Mario Balotelli forsøger at slukke al spekulation om, at han skulle være på vej væk fra den engelske klub til fordel for sin tidligere klub Inter eller en anden topklub.

- Min fremtid? Hvorfor taler I altid med mig om Inter og Milan? Jeg spiller i City, og jeg har ingen intentioner om at skifte trøje, siger Balotelli ifølge Skysports til La Gazetta dello Sport.

Inters direktør Massimo Moretti har for nylig rost den 21-årige angriber, men det skal man ikke lægge noget i, siger Balotelli:

Se også: Bindegale Balotelli på vej hjem

- Moratti har altid talt pænt om mig. Det sætter jeg pris på, og han har kendt mig, siden jeg var 15 år. Jeg takker ham for det, men jeg er i Manchester City nu, og jeg ser ingen andre muligheder.

- Lige nu tænker jeg kun på at vinde titlen, for jeg er sikker på, at United kommer til at begå fejl. Helt sikkert i kampen mod os - og derefter: Hvem ved?

Spekulationerne om Balotellis exit fra den engelske klub kom efter, at han blev vist ud for en grov tackling mod Arsenal 8. april.

Se også: Han er Mancinis største problem

Efterfølgende frygtede klubben en lang karantæne til italieneren, og det fik City-manager Roberto Mancini til at sige, at Mario Balotelli under ingen omstændigheder kom til at spille mere i denne sæson.

Hårde ord. Men den beslutning blev siden trukket tilbage, da det stod klart, at Balotelli slap billigere.

- Efter mit røde kort mod Arsenal, frygtede Mancini, at jeg ville få en længere karantæne, så han talte med hårde ord. Men vi har talt om tingene. Jeg ved, at han tror på mig - som han altid har gjort, siger Mario Balotelli.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere