City-stjerner i Twitter-krig med CNN-vært

Samir Nasri og Pierce Morgan udvekslede svinere på Twitter efter Premier League-brag

Samir Nasri er næppe på julekort med Piers Morgan. (Foto: AP)
Samir Nasri er næppe på julekort med Piers Morgan. (Foto: AP)

Piers Morgan har skabt sig flere fjender end venner i en lang karriere som højtråbende og provokerende mediestjerne.

Morgan har både været redaktør på tabloidaviserne The Sun, hedengangne News of the World og Daily Mirror, været dommer i Britan's got Talent' inden hans nuværende job som talkshow-vært på CCN.

Se også: TV: Balotellis sidste kamp for City?

Under slips og skjorte banker hjertet for Arsenal FC, og efter søndagens 1-0 sejr over Manchester City, kunne den kontroversielle mediemand ikke holde sig i skindet.

Han røg straks til tasterne og sendte en Twitter-sviner afsted til Samir Nasri, der som bekendt skiftede mellem de to klubber i sommerens transfervindue.

- God påske. Gætter på, at tingene ikke udviklede sig sådan, som din lille lejesoldat-hjerne havde håbet, hvad?, skrev Morgan, der ikke behøvede at vente længe på svar.

Se også: Balotelli kan være færdig i City-trøjen

Nasri var nemlig hurtigt ude med et svar, hvor han påpegede, at 'lejesoldat'-beskyldningen klingede hult fra en mand, der forladt England for at tjene penge i USA.

Hverken Nasris svar - eller støttebeskederne fra holdkammeraten Joleon Lescott - afholdt dog Morgan fra at skrue op for retorikken.

Se også: Mancini nægter at opgive titeldrømmen

- Det er ikke nogen Arsenal-fans skyld, at du tog oliepengene og smed det hele væk. Det skyldes udelukkende din egen egoisme og grådighed, fortsatte Piers Morgan.

- Og ved du hvad? Arteta er en bedre nummer otte for os, end du nogensinde var, skrev tv-stjernen, som herfra blot fortsatte ordstriden, mens City-spillerne valgte at følge en opfordring fra holdkammeraten Nigel de Jong.

Se også: Av-av-av! Nu har City brug for et mirakel

- Lad være med at spilde flere tweets på Morgan. Det er let at sidde bag din skærm og kommentere. Vær en rigtig mand og sig det til deres ansigter, lød den hårde hollænders opfordring til Piers Morgan.

1 af 2 Piers Morgan er ude med riven på Twitter. (Foto: AP)
2 af 2 Samir Nasri er næppe på julekort med Piers Morgan. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere