Holdkammerat: Bendtner er perfekt

Nicklas Bendtners svenske holdkammerat er glad for sin danske kollega

Larsson er glad for den danske angriber (Foto: PA)
Larsson er glad for den danske angriber (Foto: PA)

Nicklas Bendtner ligner efterhånden en mand, som for alvor er ved at finde fodfæste i Sunderland. Han har endelig fået gang i målscoringen i det nord-engelske, hvor han har scoret fire mål i de seneste fem kampe, ligesom han nu også leverer toppræstationer på banen.

Danskerens lejeaftale med Sunderland udløber ved udgangen af sæsonen, og de to parter skal så småt til at finde ud af, hvad der skal ske derefter.

Se også: Tvivl om Bendtners fremtid

En af dem som gerne ser Nicklas Bendtner blive i klubben, er danskerens svenske holdkammerat Sebastian Larsson. Han lovpriser danskeren for den effekt, han har haft på holdet, siden han kom til klubben sidste efterår.

Se også: Slut med hån: Bendtner på ugens hold

- Han er en god fyr. Han er den type spiller, som straks involverer sig. Fra første dag han kom, var en en del af holdet. Jeg synes, at Nicklas bare er en god fyr. En sjov fyr, helt ideel at have på træningsbanen, og han passer perfekt ind i omklædningsrummet, siger Sebastian Larsson til Northern Echo.

Nicklas Bendtner spillede også sammen med Sebastian Larsson i Birmingham.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere