Balotelli står til 'strip-straf'

Manchester City-angriberen besøgte stripklub før kampen mod Bolton, og det kan få konsekvenser

Mario Balotelli i kamp med Boltons Zat Knight i lørdagens Premier League-kamp, hvor italieneren startede inde. (Foto: AP/Jon Super)
Mario Balotelli i kamp med Boltons Zat Knight i lørdagens Premier League-kamp, hvor italieneren startede inde. (Foto: AP/Jon Super)

Manchester City-angriberen Mario Balotelli er på ny kommet i fotografernes søgelys. Bogstaveligt talt.

Natten til fredag blev den kontroversielle angriber fotograferet af avisen The Sun, da han kom ud fra en stripklub i Liverpool, og det får konsekvenser.

Det skete nemlig blot halvandet døgn før Manchester Citys Premier League-kamp, og det er manager Roberto Mancini ikke tilfreds med.

Læs også:

Se også: Hovsa: City-stjerne brænder sit hus ned

- Jeg har ikke læst avisen. Men i morgen vil jeg tage en snak med ham. Jeg er skuffet. Hvis det er sandt, vil jeg give ham den størst mulige bøde, sagde Roberto Mancini til Sky Sports efter Citys 2-0-sejr over Bolton lørdag, hvor Balotelli startede inde.

City-manageren var tilsyneladende ikke klar over, at Balotelli igen havde ramt avisforsiderne og brudt klubbens interne regler om ikke at gå i byen så sent op til en kamp - også selvom han ikke havde indtaget alkohol.

Læs også:

Premier League - 15. dec. 2011 - kl. 18:35 Nu igen: Balotelli i slagsmål til træning

- Vi forberedte kampen med Mario. Han var frisk, men næste gang ryger han på tribunen. Jeg kan ikke lide det, for det er ikke korrekt, professionel adfærd, siger Mancini, der har fået sin sag for med Balotelli.

Italieneren har både før og efter sit skifte til Manchester City i august 2010 været involveret i en række sager, der inkluderer smadrede biler, ildspåsættelse og omgang med den italienske mafia!

0 kommentarer
Vis kommentarer