Her vil Mourinho købe i London

Chelsea eller Tottenham? The Special One er på huskøb i Englands hovedstad

Manager og afløser? Harry Redknapp og José Mourinh i hyggelig dialog sidste forår, da Tottenham og Real Madrid mødtes i Champions League. (Foto: AP)
Manager og afløser? Harry Redknapp og José Mourinh i hyggelig dialog sidste forår, da Tottenham og Real Madrid mødtes i Champions League. (Foto: AP)

Blomsterne til afskedsceremonien er så godt som bestilt i Madrid, og flybilletten mod England synes reserveret.

José Mourinho er af The Sun blevet spottet i London, hvor han angiveligt er på husjagt - igen.

At portugiseren meget gerne vil tilbage til Premier League er ingen nyhed, ej heller at Chelsea og Tottenham er favoritter som fremtidige arbejdsgivere.

Mourinho har selv ytret ønske om et comeback på Stamford Bridge, hvor han har ' unfinished business', som han selv har kaldt det (læs: at vinde Champions League).

Selv hævder han desuden, at han vil kunne samarbejde med Roman Abramovic igen. Netop samarbejdet med den russiske ejer var stærkt medvirkende til, at de to parter skiltes for fem år siden.

Tottenham ser ud til at miste manager Harry Redknapp, der er storfavorit til at overtage landstrænerjobbet frem mod EM-slutrunden til sommer.

Ifølge The Sun har Mourinho set på i alt fem forskellige ejendomme i bydelen Knightsbridge og Mayfair, der ligger op til Hyde Park i det centrale London.

0 kommentarer
Vis kommentarer