Tevez snart i kamp for City

Manchester Citys manager, Roberto Mancini, ser frem til at bruge problembarnet Carlos Tévez i Premier League

Fodboldspilleren Carlos Tévez kan blive en del af Manchester Citys forsøg på at vinde Premier League-titlen.

Det fortæller klubbens manager, Roberto Mancini, efter Manchester Citys samlede 6-1-sejr over FC Porto onsdag aften i Europa League.

- Carlos er Carlos. Han er en topspiller. Om to-tre uger vil han være i god form, og så må vi se, siger Roberto Mancini til onside.dk.

- Carlos kan hjælpe til med at gøre et godt stykke arbejde i Premier League, siger Mancini.

Carlos Tévez er ikke registreret i Manchester Citys trup til Europa League, mens klubben kan gøre brug af ham i Premier League.

Carlos Tévez har ikke spillet for Manchester City, siden han i september nægtede at lade sig indskifte i en Champions League-kamp mod Bayern München.

0 kommentarer
Vis kommentarer