Sensations-angriber kan score kassen

Demba Ba kommer til at score kassen og lidt til, hvis Newcastle sælger angrebsstjernen

Demba Ba forventes at blive en rig mand til sommer - selv om han ikke går for lud og koldt vand i forvejen. (Foto: PA)
Demba Ba forventes at blive en rig mand til sommer - selv om han ikke går for lud og koldt vand i forvejen. (Foto: PA)

Han er Premier Leagues mest hotte navn denne vinter.

17 mål i den engelske liga har gjort Demba Ba, som inden sæsonstart var relativt ukendt for de fleste fodboldfans, til en efterspurgt herre i Newcastle United.

Ifølge The Sun har senegaleseren en særdeles lukrativ klausul i sin kontrakt, der vil gøre ham stinkende rig, hvis og når han bliver solgt af Newcastle.

- Jeg har fået at vide, at han får halvdelen af beløbet over 7 millioner pund, siger West Ham-ejeren David Sullivan.

13 millioner værd
Han måtte i sommer lade Demba Ba smutte til Newcastle på en fri transfer, efter at have givet 500.000 pund for ham et halvt år forinden, fordi en klausul i den daværende kontrakt tillod Ba at smutte, hvis West Ham rykkede ned - hvilket de som bekendt gjorde.

Demba Bas kontrakt med Newcastle United udløber til sommer, og angriberens markedsværdi vurderes netop nu til 13 millioner pund - med pil op. Hvis han bliver solgt til den pris, vil han kunne stikke tre millioner pund lige ned i foret - og oven i kommer så hans løn, der ifølge flere engelske medier ligger omkring 40.000 pund om ugen nu, og utvivlsomt vil stige efter et salg eller en kontraktforlængelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer