Flår anførerbindet af John Terry

Det engelske fodboldforbund er angiveligt klar til at fyre John Terry som landsholdsanfører

John Terry står i retten anklaget for at have kaldt en modspiller, Anton Ferdinand fra Queens Park Rangers, en forbandet sort kusse (fucking black cunt, red,), og selv om Terry nægter sig skyldig, er anklagen alene nok til at kunne skabe uoprettelige konflikter i den engelske landsholdtrup, der har flere sorte spillere med.

John Terry er en gang tidligere blevet fyret som anfører, efter han havde en affære med klub - og landsholdskollega Wayne Bridges kæreste.

Se også: Fyr John Terry!

BBC er kommet i besiddelse af en endnu ikke bekræftet rapport, hvor i der står, at bestyrelsen i det engelske fodboldforbund er klar til at tage den beslutning, som landstræner Fabio Capello ikke vil tage - nemlig at flå anførerbindet af Terrys arm. Capello har endda sagt, at han agter at tage Terry med til EM i Polen og Ukraine med John Terry som anfører.

Se også: John Terry først for retten efter EM

Retssagen mod John Terry er sat til at starte 9. juli, altså først efter EM til sommer. Og det har fået flere til at rase, både fordi det kan skabe kaos i den engelske landsholdslejr, som Jason Roberts understregede i går. Men også fordi datoen passer John Terry rigtig godt, modsat det angivelige offer Anton Ferdinand.

Se også: Dødstrussel får QPR til at skærpe sikkerheden

Ferdinand er nemlig på det tidspunkt i gang med sæsonforberedelserne sammen med Queens Park Rangers, mens John Terry er på ferie og fri af fodboldmæssige forpligtelser, fordi landsholdsspillerne altid får ekstra ferie efter en slutrunde.

Se også: Chelsea syltet ind i ny racismesag

Det har fået QPR-manager Mark Hughes op i det røde felt:

- Datoen for retssagen lander lige midt i vores sæsonforberedelser, og vi er ikke engang blevet hørt om datoen. Det virker som om, at fodboldforbundet og retten har fundet datoen sammen, så det ikke berør EM.

- Jeg så hellere, at vi kunne få denne sag ud af verden med det samme. Sådan tror jeg faktisk, at de fleste har det, lyder det fra Mark Hughes til The Sun.

0 kommentarer
Vis kommentarer