Racisme-tiltalte John Terry blev buhet af tilskuerne hele kampen, da Chelsea torsdag aften stillede til kamp på White Hart Lane. Det fik dog ikke synlig indflydelse på forsvarerens præstation, da Chelsea hentede et vigtigt point via 1-1 i den svære udekamp.
Tværtimod reddede Chelsea-anføreren sit hold fra nederlag, da Adebayor i overtiden havde passeret Petr Cech med en afslutning. En glidende Terry fik ryggen i vejen for bolden lige foran målstregen, så den passerede uden om mål.
Se også:
TV: Kan du mundaflæse John Terry?Tottenham dikterede i høj grad tempoet fra kampens start, og det bar frugt allerede efter syv minutter, da Gareth Bale overspurtede Kyle Walker på Chelseas højre back og lagde et fladt indlæg, som Adebayor fik kontakt med et splitsekund før Petr Cech.
Chelsea skabte til trods for Tottenhams spilovertag mindst lige så mange chancer, og Sturridge udlignede efter to forsøg.
Først pløkkede englænderen langt over fra nært hold i det 10. minut, men et lille kvarter senere viste han større skarphed. Ashley Cole gik til baglinien og lagde et fladt indlæg ind foran mål, hvor Sturridge i fri position kunne skubbe 1-1 ind.
Siden havde Drogba et skud på stolpen.
Se også:
Ferguson: Lindegaard er fantastiskKampen var i 2. halvleg mere lige i boldbesiddelsen, og begge hold tilspillede sig flere store chancer.
Petr Cech måtte levere en kæmperedning mod slutningen på et skud fra Santos, og minuttet efter headede en helt fri Ramires forbi stolpen i den anden ende.
Adebayor havde sågar bolden i mål i 2. halvleg, men det blev underkendt for offside.
Med det uafgjorte resultat er Tottenham på tredjepladsen fortsat to point foran Chelsea med en kamp i hånden.
Se også:
TV: Se Bendtners kanon-header