Bendtner glæder sig til Man Utd-møde

Nicklas Bendtner og Sunderland skal til Old Trafford i morgen. Selvom de er underdogs til kampen, tror Bendtner på mulighederne mod Manchester United

Optimistisk Bendtner (Foto: PA Photos)
Optimistisk Bendtner (Foto: PA Photos)

Alex Ferguson fejrer sit 25 års jubilæum i spidsen for Manchester United i morgen, når Sunderland kommer på besøg på Old Trafford.

Der er næppe nogen tvivl om, at spillerne gerne vil give deres skotske manager en ordentlig gave i form af en uforglemmelig oplevelse og ikke mindst tre point på hjemmebanen.

Så det er et Sunderland-hold, der vil komme under pres fra kampens start. Men holdets danske spidsangriber fastholder, at alt kan ske i fodbold, og tror på holdets chancer mod de engelske mestre.

- Uanset hvornår man møder Manchester United, så er det altid en stor kamp. Det er noget, vi ser frem til, og selvom kampen vil være meget vanskelig for os, så vil vi gøre vores bedste for at få noget ud af kampen.

Se også: Bendtner: Vi kan næsten gå på vandet

- Alting kan ske i fodbold, og vi vil tage dertil med tro på tingene, siger Nicklas Bendtner til klubbens hjemmeside.

- Folk vil afskrive os, men fodbold har lært mig, at forventelige ting hurtigt kan ændre sig. Vi har ikke tabt i to kampe nu, og hvis vi kan fortsætte den situation, så vil det være vidundeligt for os, siger Bendtner.

Manchester United-Sunderland spiller imorgen kl. 16.