Fans af Arsenal FC kan godt begynde at se frem til fredag d. 1. juli, hvor transfervinduet åbner igen.
For skal man tro den engelske avis The Mirror præsenterer 'The Gunners' hele tre spillere den dag.
Ifølge avisen skulle det dreje sig om to wings, den blot 18-årige Alex Oxlade-Chamberlain fra Southampton og Lilles spiller fra Elfenbenskysten Gervais Yao Kouassi, bedre kendt som Gervinho.
Den tredje spiller er den meget ombejlede 23-årige argentinske offensive midtbane Ricky Alvarez fra Velez Sarsfield. Også Roma, Sevilla og især Palermo var interesseret i Alvarez.
Læs mere: Her er Premier League-programmet
Hos den italienske klub erkender man sit nederlag.
- Vi var meget interesserede i Alvarez, og var meget tæt på at skrive kontrakt med ham i januar. Vi mistede ham desværre. Det var vores egen skyld. Jeg ved, at han allerede har skrevet en kontrakt med Arsenal, siger Palermos præsident Maurizio Zamparini.
Det er altså disse tre spillere, som Arsenal skulle præsentere om en lille uges tid.
Ikke de største navne i fodboldverdenen, men de tre passer meget godt ind i Arsene Wengers filosofi om at hente yngre spillere og gøre dem til profiler hos Arsenal.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.