Blackburn presser United på prisen

Handlen var stort set afsluttet - men nu kræver Blackburn yderligere 75 millioner kroner for Phil Jones

19-årige Phil Jones er et af de største forsvarstalenter i Premier League. (Foto: AP)
19-årige Phil Jones er et af de største forsvarstalenter i Premier League. (Foto: AP)

Det så ellers lysende ud for den 19-årige Blackburn-spiller Phil Jones. Nu ser det ud til, at handlen mellem Blackburn og Manchester United er sat på standby. Årsagen skulle ifølge soccernet.com være en uoverenstemmelse omkring transfersummen.

United skal angiveligt have tilbudt omkring 134 mio. kr. for Blackburn-spilleren, 75 mio. under Blackburns krav.

En Blackburn-insider siger til hjemmesiden:

- Jones er det tætteste, man kommer på Tony Adams eller John Terry, hvilket ifølge Blackburn og deres rådgivere gør Jones 210 millioner kroner værd.

Læs også: United forhandler med Ashley Young

Ifølge BBC Radio Lancashire, som er tæt på Blackburn-klubben, er handlen er gået i hårdknude, fordi Jones har dumpet lægetjekket hos United.

Men ifølge soccernet har Jones altså allerede bestået lægetjekket hos United, hvilket indenfor den normale transferprocedure betyder, at klubberne er nået til enighed om en transfersum.

Men Blackburn oplyser ifølge soccernet, at handlen på ingen måde er gennemført, og at Uniteds bud er alt for lavt. Manchester United og Blackburn har endnu ikke kommenteret sagen.

Få transfers på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere