Hidddink lun på Chelsea-comeback

Den hollandske succestræner vil bestemt ikke afvise et tidligt exit i Tyrkiet for at blive ny Chelsea-træner

Guus Hiddink vandt FA Cup'en i sin halvsæson på Stamford Bridge. (Foto: Getty Images)
Guus Hiddink vandt FA Cup'en i sin halvsæson på Stamford Bridge. (Foto: Getty Images)

Chelsea Football Club fylder stadig meget i hjertet hos Guus Hiddink.

Det var tydeligt at se hos den hollandske succestræner fredag, da han blev spurgt til muligheden for at vende tilbage til Stamford Bridge, hvor han trænede i foråret 2009.

- Det var en smuk tid, sagde Hiddink, mens han lagde en hånd over sit hjerte.

Så fulgte spørgsmålet, om han fortsat ville være tyrkisk landstræner ved de afgørende EM-kvalifikationskampe til efteråret.

- Vi må se. Der er ikke noget, der er sikkert, lød det kryptisk.

Fredag var Chelsea-anfører John Terry ude og sige, at han gerne ser Hiddink tilbage på trænerbænken som afløser for fyrede Carlo Ancelotti.

64-årige Hiddink kunne se sit mandskab spille 1-1 med Belgien, og det er netop belgierne, som Tyrkiet slås med om andenpladsen i gruppe A, hvor Tyskland er stukket afsted med maksimum point efter seks kampe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere