City opgiver chilensk stjernefrø

Alexis Sanchez skulle ikke længere være på Manchester Citys ønskeliste, afslører englændernes træner.

Chilenske Alexis Sanchez er eftertragtet af diverse storklubber, men City har foreløbigt meldt sig ud af kampen om spillerens underskrift. (Foto: AP)
Chilenske Alexis Sanchez er eftertragtet af diverse storklubber, men City har foreløbigt meldt sig ud af kampen om spillerens underskrift. (Foto: AP)

Manchester Citys træner Attilio Lombardo har afsløret, at hans klub er ved at melde sig ud i jagten på Alexis Sanchez, oplyser sportinglife.com.

City skulle have afgivet et tilbud på Sanchez, men også Inter Milan og Juventus er i dialog med Udinese om den 22-årige chilener.

Udinese er villige til at acceptere Citys bud, men spilleren vil hellere blive i Italien.

- Det er korrekt, vi jagtede Sanchez, men jeg tror, han er mere egnet til en italiensk klub lige nu, sagde Lombardo til Radio Crc.

Nu er spørgsmålet så, om City fortsat vil presse Alexis Sanchez, eller om de retter deres opmærksomhed mod andre spillere.

Således skulle Manchester City fortsat være interesseret i tre andre Serie A-spillere - alle fra Napoli.

- Den trio med Edinson Cavani, Marek Hamsik og Ezequiel Lavezzi ville blive en succes i alle klubber. Men jeg tvivler på, at Napoli vil slippe Hamsik og Cavani samtidig, mener Lombardo.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere