Allardyce ansat i West Ham

West Ham har fundet afløseren for Avram Grant. Det bliver den tidligere Blackburn-manager Sam Allardyce.

Sam Allardyce rykker til London. (Foto: AP)
Sam Allardyce rykker til London. (Foto: AP)

Sam Allardyce bliver manden, der skal sikre West Ham en hurtig oprykning til Premier League.

Klubben, der sluttede sidst i den bedste engelske fodboldrække, fyrede Avram Grant efter sæsonafslutningen og har siden ledt efter dennes afløser.

Valget er faldet på den 56-årige Allardyce, der indtil december stod i spidsen for Blackburn.

- Jeg ville ikke have taget dette job, hvis ikke jeg troede, at vi kunne rykke direkte tilbage i Premier League.

- Og jeg ville slet ikke have overvejet det, hvis ikke jeg troede, at der var en mulighed for at bygge noget stort op i West Ham, siger han til klubbens hjemmeside.

Selv om West Ham altså går glip af Premier League-indtægter i den kommende sæson, kan klubben og dens fans se frem til at rykke ind på det nybyggede olympiske stadion om tre år.

Sam Allardyce er nok bedst kendt for sin tid i Bolton, som det lykkedes ham at etablere i Premier League.

Han har også været manager i Blackpool, Notts County og Newcastle.

Fyringen i Blackburn i december skyldtes uenighed med klubbens nye indiske ejere.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere