Avis: Arsenal vil sælge kaptajnen

Arsenal er klar til at sælge belgisk landsholdsspiller til spotpris

Thomas Vermaelen ligner en færdig mand i Arsenal. (Foto: AP)
Thomas Vermaelen ligner en færdig mand i Arsenal. (Foto: AP)

Selvom det igen, igen lykkedes Arsenal at snyde lokalrivalerne fra Tottenham for billetterne til Champions League, så er manager Arsene Wenger klar til at ryste posen på Emirates Stadium.

Og et af ofrene for forberedelserne til den kommende sæson kan meget vel blive The Gunners' belgiske anfører Thomas Vermaelen.

Se også: Wenger om Arsenals sæson: Jeg er stolt

Trods anførerbindet er Vermaelen røget ud af startopstillingen, og ifølge The Sun kan han nu ryge helt ud af klubben.

Arsene Wenger foretrækker nemlig duoen Per Mertesacker og Laurent Koscielny, og lurer samtidig på Swansea-stopperen Ashley Williams.

Se også: Tottenham trak Champions League-nitten

Så selv om Vermaelen har kontrakt to år endnu, så kan han ifølge avisen erhverves for godt 45 mio. kroner.

Det ventes, at Thomas Vermaelen får selskab af Marouane Chamakh, Andrey Arshavin, Nicklas Bendtner, Park Chu-Young og Andre Santos i svingdøren på Emirates Stadium.

0 kommentarer
Vis kommentarer