Bendtner til Frankfurt i denne uge

Nicklas Bendtner ligner mere og mere en mand, der skifter til tyske Eintracht Frankfurt

Nicklas Bendtners fremtid falder snart på plads (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtners fremtid falder snart på plads (Foto: Lars Poulsen)

Rygterne om, at Nicklas Bendtners fremtid ligger i tyske Frankfurt, har efterhånden været vedvarende over en længere periode. Og ifølge den tyske avis Frankfurter Rundschau så skifter danskeren klub i løbet af denne uge. Det skriver fodboldsiden talkSPORT.

Det er snart en måned siden, at Arsenal-spilleren meddelte, at han havde tilbud fra fem forskellige klubber, og at han bare skulle vælge. Siden virker det som om, at feltet er snævret lidt ind og på det seneste er det primært den tyske bundesligaklub, der er blevet nævnt.

Tyskere enige med Arsenal: Beslut dig, Bendtner!

Ifølge den tyske avis skulle Arsenal og Frankfurt være blevet enige om en pris på cirka 30 mio. kr.

Nu er det så op til den 25-årige dansker at beslutte sig. Nicklas Bendtner er netop hjemvendt fra ferie i Afrika med kæresten Julie Zangenberg, så at han skal træffe en afgørelse om sin fremtid i denne uge virker sandsynligt.

Bendtner og Julie gi’r den gas på ferien

Mandag gik der ligeledes rygter om, at danskeren var blevet set i Frankfurts lufthavn. Oveni det udlejede den tyske klub angriberen Olivier Occean ud for to sæsoner, og dermed skulle der være skabt plads til Bendtner.

Frankfurt gør plads til Bendtner

Daily Mail skriver dog i dag også, at Malaga stadig er interesseret i at skrive kontrakt med Bendtner.