Tidligere Liverpool-legende: Brug Agger her

Tidligere Liverpool-træner og anfører Phil Thompson mener, at Daniel Agger skal på banen for enhver pris - om det så skal være på kanten

(Foto:AP)
(Foto:AP)

- Jeg synes, at vi skal skabe plads til Daniel Agger.

Beskeden er kort og kontant fra Phil Thompson, tidligere anfører for Liverpool og assistenttræner under Gerard Houllier.

- Når man har en spiller af hans kaliber, en af de bedste midterforsvarere ... Han har spillet venstre back, og vi taler om mål og assist ved at spille ham på venstrekanten, hvor Cissokho har spillet.

- Han (Agger, red.) kan spille der, han kan score mål, han er god i luften, kan komme på bagerste stolpe ligesom Alan Kennedy, siger Thompson - det lidt rodet - til This Is Anfield og understreger sin holding:

- Når man har en spiller af den støbning, så skal man finde plads til ham.

Se også: Liverpool-manager beroliger vraget Agger

Liverpool har de seneste kampe spillet et 3-5-2-system, hvor Cissokho har fungeret som en gammeldags wingback - og det er altså her, at Phil Thompson ser Daniel Agger som en mulighed.

Se også: Liverpool-ekspert: Agger kan blive solgt til januar

- Han har sagt, at spiller han ikke, så vil han væk, og det er helt legalt for en spiller at sige. Men Agger kommer til at spille igen. Manageren (Brendan Rodgers, red.) er jo også ude og dysse det ned. Det er en voldsom storm i et glas vand, lyder det fra Grønkjær.

Den tidligere landsholds- og Premier League-spiller og nuværende fodboldekspert ser ingen faresignaler for nuværende for Daniel Agger i Liverpool.

- I virkeligheden handler det bare om, at de har købt en anden venstrefodet midterforsvarer i Sakho. På forhånd virkede det som om, at Skrtel ikke skulle spille, men han har så gjort det rigtig godt, mens Agger har været skadet.

Se også: Rodgers: Uheldig timing for Agger

- Ingen er uvuderlig på et fodboldhold, og det eneste sikre er, at manageren starter med 11 på banen hver kamp. Det er det, Agger oplever lige nu, men han skal nok spille igen.

- Venstre back er en mulighed, men det er altså kun et alternativ, fastslår Jesper Grønkjær.

Liverpool møder lørdag Arsenal i topbraget mellem Premier Leagues nummer et og tre på Emirates Stadium.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere