Cardiff-manager: Frygtelig start for Cornelius

Andreas Cornelius er på vej tilbage fra sin skade i Cardiff, og manageren glæder sig til at se danskerne i aktion

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Andreas Cornelius skiftede til Premier League-oprykkerne Cardiff før sæsonen, men den tidligere FCK-angriber har haft det svært fra start. Han har været plaget af skader i sådan en grad, at han nu, i starten af november, blot har spillet et minut i Premier League.

Efter et par ankelskader er han nu ved at være klar igen, og Cardiff-manager Malky Mackay glæder sig til at se danskeren, selv om man ifølge Mackay ikke kan tillade sig at have alt for høje forventninger.

Se også: Danskerne venter stadig på gennembruddet

- Det har været en frygtelig start for Andreas her. Det er aldrig sjovt at komme med et pres fra omgivelserne og så være skadet stort set fra begyndelsen. Men han er en ung knægt, og der er masser af tid til at slå igennem. Men det kræver stor mental styrke at komme igennem sådan en periode, siger Malky Mackay ifølge BT.

- Du kan ikke stå her og forvente, at han kommer tilbage og scorer mange mål for os. Han mangler stadig tilvænning til ligaen og tempoet, og vi skal føre ham forsigtigt tilbage på holdet. Det glæder mig, at han træner med resten af holdet nu, men der er langt til hans topform, og vi skal alle være tålmodige, siger Mackay endvidere.

Se også: Laudrup risikerer straf efter udtalelser

Cornelius blev solgt til Cardiff for over 70 millioner kroner i sommer.

Cardiff spilelr lokalderby mod Swansea søndag eftermiddag.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

[[[

Rundens kampe i Premier League:

Newcastle-Chelsea 2-0 (0-0)
1-0 Yoan Gouffran (68. minut). 2-0 Loic Remy (89. minut).
Tilskuere: 51.674.

Man. City-Norwich 7-0 (4-0)
1-0 Bradley Johnson (16. minut/selvmål). 2-0 David Silva (20. minut). 3-0 Matija Nastasic (25. minut). 4-0 Alvaro Negredo (36. minut). 5-0 Yaya Touré (60. minut). 6-0 Sergio Agüero (71. minut). 7-0 Edin Dzeko (87. minut).
Tilskuere: 47.000.

Fulham-Man. Utd 1-3 (0-3)
0-1 Antonio Valencia (10. minut). 0-2 Robin van Persie (20. minut). 0-3 Wayne Rooney (22. minut). 1-3 Alex Kacaniklic (65. minut).
Tilskuere: 25.700.

Stoke-Southampton 1-1 (1-1)
1-0 Asmir Begovic (1. minut). 1-1 Jay Rodriguez (42. minut).
Tilskuere: 26.053.

West Ham-Aston Villa 0-0
Tilskuere: 34.977.

Hull-Sunderland 1-0 (1-0)
1-0 Carlos Cuellar (25. minut/selvmål).
Udvisning: Andrea Dossena, Sunderland (45.) og Lee Cattermole, Sunderland (45.)
Tilskuere: 24.677.

WBA-Crystal P. 2-0 (1-0)
1-0 Saido Berahino (44. minut). 2-0 Gareth McAuley (83. minut).
Tilskuere: 26.397.

Arsenal-Liverpool 2-0 (1-0)
1-0 Santi Cazorla (19. minut). 2-0 Aaron Ramsey (59. minut)
Tilskuere: 60.042.

Everton-Tottenham søndag 14.30
Cardiff-Swansea søndag 17.00

]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere