Laudrup vil ikke ændre stil

Selv om der venter et "lokalopgør" mod Cardiff, som meget vel kan blive intenst og hårdt spillet, vil Michael Laudrup ikke ændre på Swanseas stil

Michael Laudrup (Foto: Ernst van Norde)
Michael Laudrup (Foto: Ernst van Norde)

For første gang nogen sinde er der to walisiske hold i Premier League i form af Swansea og Cardiff, og de to hold har haft mange hårde dueller i de lavere rækker tidligere.

Det kan meget vel blive endnu en hård kamp, når Swansea søndag gæster Cardiff, og så er spørgsmålet, om Michael Laudrups taktik med at bevare bolden, spille roligt og "pænt" kommer til at fungere.

Se også: Laudrup risikerer straf efter udtalelser

Det tror den danske manager selv på. For selv om han godt ved, der venter et drabeligt opgør, så vil han ikke gå på kompromis med sin spillestil.

- Jeg mener stadig, vi skal spille vores spil, som vi også gør i alle andre kampe. Vi analyserer modstanderen og ser, hvordan de spiller, hvor de er stærke, og hvor vi kan true dem. Sådan gør vi med alle modstandere, og sådan vil vi også gøre med Cardiff, siger Michael Laudrup på pressemødet forud for kampen.



Se også: Gigantoverskud hos Laudrups Swansea

Den danske manager forventer, at Cardiff kommer blæsende ud fra første fløjt, og han forventer også, at Cardiff kan komme med et højt pres.

- Hvis det sker, må vi tænke, "hvad kan vi gøre?"

- Hvis de er mere afventende, vil vi tænke det samme, siger Michael Laudrup.

Se også: Laudrup-afsløringer rammer Spanien med et brag

Swansea har haft lidt svært ved at finde det gode spil, men holdet er trods alt stadig placeret på 10.pladsen i Premier League. Cardiff, som er uden Andreas Cornelius, ligger nummer 16.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere