Her er de hurtigste mål i Premier League

Stoke-målmand Asmir Begovic sparker sig med sit sensationelle mål mod Southampton ind på fjerdepladsen over de hurtigste scoringer i Premier League-historien

Asmir Begovic er i forvejen en god målmand - der holder Thomas Sørensen på bænken - og nu har den 26-årige bosnier fået endnu mere opmærksomhed. (Foto: PA)
Asmir Begovic er i forvejen en god målmand - der holder Thomas Sørensen på bænken - og nu har den 26-årige bosnier fået endnu mere opmærksomhed. (Foto: PA)

Det var givetvis sæsonens mest hidtil mest opsigtsvækkende mål, da Stoke-målmand Asmir Begovic lørdag eftermiddg fra eget felt sparkede bolden direkte i mål til 1-0 efter blot 12 sekunders spil af Premier League-kampen mod Southampton.

Se også: TV: Se årets vildeste mål i Premier League

Kun fire målmænd har tidligere scoret i Premier League-historien - heriblandt danske Peter Schmeichel - men ingen har gjort det så hurtigt.

I det hele taget er det kun lykkedes tre spillere at score hurtigere i de 21 år, den bedste engelske fodboldrække har været kaldt Premier League.

Se også: TV: Målmand jubler over mirakelmål

Tottenhams Ledley King og Newcastles Alan Shearer er fortsat noteret for de hurtigste af slagsen med scoringerne efter 10 sekunder, mens Mark Viduka fra Leeds er noteret for et mål efter 11 sekunder.

Her er top 5 over de hurtigste mål i Premier League-historien:
10 sek. Ledley King, Tottenham, mod Bradford ude 9/12-2000
10 sek. Alan Shearer, Newcastle, mod Manchester City hjemme 18/1-2003
11 sek. Mark Viduka, Leeds, mod Charlton 1/3-2001
12 sek. Asmir Begovic, Stoke, mod Southampton 2/11-2013
12 sek. James Beattie, Southampton, mod Chelsea 28/8-2004

Du kan se Ledley King og Alan Shearers mål på YouTube ved at klikke på deres navne, og Asmir Begovic-målet kan ses i tv-klippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere