Laudrup forsvarer angriber-fiasko

Wilfried Bony blev i sommer den dyreste Swansea-spiller nogensinde, men han har endnu ikke slået sit navn fast i Premier League

Michael Laudrup forventer fortsat, at Wiilfried Bony bliver en succes i Swansea. (Foto: AP)
Michael Laudrup forventer fortsat, at Wiilfried Bony bliver en succes i Swansea. (Foto: AP)

Man må håbe, at navnet Wilfried Bony sælger mange trøjer i Swansea, for på banen har den dyre ivorianer endnu ikke formået at etablere sig i Premier League.

I sommer hentede Michael Laudrup angriberen for rekordbeløbet 12 millioner pund, og eksperternes dom var klar. Den fysisk stærke topscorer fra Æresdivisionen kunne sammen med Michu udgøre et perfekt makkerskab i Swanseas forreste linje.

Se også: Swansea-boss langer ud efter Laudrup

- Jeg tror, han forstår, at han i nogle kampe ikke vil få spilletid. Selvfølgelig vil alle gerne spille samtlige kampe, men det, vi forsøger, er at få ham i den bedste form, så vi kan se det bedste fra Wilfried, siger Laudrup, der fortsat forventer, at angriberen vil vise sit værd.

- Jeg ved ikke, hvor lang tid, det vil tage. Fodbold er ikke forskning, og essensen af det, jeg forsøger at forklare, er, at han kommer fra Æresdivisionen til Premier League.

- Det er et kæmpeskridt, og han har behov for at tilpasse sig. Det er derfor, at vi forsøger at hjælpe ham, og det gør vi alle sammen, siger Swansea-manageren.

Se også: TV: Laudrup: Tror stadig på Bony

Både han og Bony skal forsøge at rejse sig fra weekendens derbynederlag, når de torsdag gæster Kuban i Europa League.

Swansea topper aktuelt deres gruppe i denne turnering og kan med sejr stort set sikre sig videre avancement.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere