City ville have Begovic

Stokes Asmir Begovic hævder, at Manchester City ville have ham i sommer

Roberto Mancini havde kig på Stokes Asmir Begovic, hævder keeperen selv. (Foto: Neal Simpson/AP)
Roberto Mancini havde kig på Stokes Asmir Begovic, hævder keeperen selv. (Foto: Neal Simpson/AP)

Det var ventet, at Asmir Begovic ville forlade Stoke i sommer. Klubben havde egentlig allerede garderet sig for fremtiden med købet af Jack Butland, men noget overraskende var Begovic stadig at finde i Stoke, da transferræset var slut i september.

Nu fortæller keeperen dog, at det kunne have endt anderledes. Da Roberto Mancini stadig var manager i Manchester City, prøvede de engelske vicemestre nemlig at købe ham fri at Stoke, fortæller keeperen selv.

- Skiftet blev ikke til noget af flere årsager, og den primære grund var afgangen af Mancini, siger Begovic ifølge Sky Sports til det bosniske medie Dnevni Avaz.

Begovic var i sidste sæson en af de bedste målmænd i Premier League, og mon ikke City godt kunne have brugt ham alligevel?

Den engelske landsholdskeeper Joe Hart har haft en svær sæson indtil nu, og det har ført til, at den nye manager Manuel Pellegrini har sat ham af og givet ham en pause til fordel for Costel Pantimillion.

Se også: TV: Målmand undskyldte efter vanvidsmål

Om det så betyder, at Begovic-linket til City bliver varmt igen til januar, er ret usikkert.

- Kunne jeg stadig skifte til City? Jeg ved faktisk ikke, om de to klubber stadig snakker sammen, men for mig ville det bedste nok være at blive i Stoke til slutningen af sæsonen, så jeg kan være helt klar til VM.

Begovic har været i Stoke siden 2010.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere