TV: Målmand undskyldte efter vanvidsmål

Stoke-målmand Asmir Begovic scorede et af denne sæsons i absolut særklasse med bemærkelsesværdige mål - og så undskyldte han efter kampen

Han har altid drømt om at score. Og det gjorde han så lørdag. Men i drømmen var han aldrig undskyldende over for den anden målmand bagefter.

Ikke desto mindre er det, hvad der mere eller mindre skete for Stoke-målmand Asmir Begovic, der bare 13 sekunder inde i lørdagens Premier League-opgør mellem Stoke og Southampton kunne se sit lange udspark sejle ind over sin målmandskollega, Artur Boruc, i den anden ende.

89 meter havde bolden fløjet med et enkelt hop undervejs, inden den lå i målet. Og det var det hop, som Boruc fejlvurderede, hvorfor bolden hoppede i mål til vanvittige mål.

Se også: TV: Se årets vildeste mål i Premier League



Se også: TV: Målmand jubler over mirakelmål



Se også: Her er de hurtigste mål i Premier League

Begovic lavede dog ikke de store jubelscener. Ud af respekt for sin målmandskollega, der var endt med at se så dum ud. Og efter kampen var han da nærmest også undskyldende overfor Boruc - selvom Begovic selv altid havde drømt om at score et mål.

- Jeg har altid drømt om at score på et hovedstød, ikke på et skud fra 104 yards (95 meter, red.) eller hvad det nu var, men i sidste øjeblik på et hovedstød efter hjørnespark. Det ville have været fantastisk, men det var et godt spark, og jeg var heldig, at den hoppede, som den gjorde, siger Begovic ifølge den engelske avis Telegraph.

- [Boruc] sagde tillykke, og jeg sagde nærmest undskyld. Det er en af de vanvittige ting ved fodbold. Som målmand kan du se virkelig dum ud til tider, og det var en uheldig episode for ham, men han stod en fantastisk kamp efterfølgende. Jeg sparkede til bolden, og den blev bare ved med at svæve, så hoppede den, og så var den i mål. Det var virkelig cool. Som et hattrick for en målmand, siger Begovic.

Southampton fik udlignet Begovic føringsmål og så endte opgøret 1-1. Du kan se det vanvittige mål i toppen af artiklen.

Se også: Her er de hurtigste mål i Premier League

VILDT: Keeper scorer fra 90m efter 12 sekunder

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere