Laudrup må undvære stjerne en måned

Swanseas Michu er ude i længere tid på grund af den skade, han pådrog sig mod Cardiff i weekenden

Michu er værre skadet end først antaget. Michael Laudrups stjernespiller kan se frem til en måneds pause. (Foto: AP)
Michu er værre skadet end først antaget. Michael Laudrups stjernespiller kan se frem til en måneds pause. (Foto: AP)

Der går formentlig en rum tid, før Michael Laudrup igen har den spanske offensivspiller Michu til rådighed.

Swansea-spilleren udgik med en skadet ankel i søndagens kamp mod Cardiff, og nu venter der en længere pause.

- Michu har ikke været helt på toppen, og nu er han ude igen i tre eller fire uger, siger Laudrup ifølge South Wales Evening Post.

Se også: Swansea-boss langer ud efter Laudrup

Klubben har sendt sin stjerne hjem til Spanien i nogle dage for at restituere. Og det er ikke kun anklen, men også knæene, der trænger til hvile.

- Han har ikke spillet op til sit bedste, fordi han også har haft problemer med begge knæ i nogle uger, siger Laudrup.

Efter sidste sæsons 22 ligamål har Michu kun fundet nettet to gange i denne Premier League-sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere