Medie: Arsenal jagter United-angriber

Mexicanske Javier Hernandez fra Manchester United står højt på Arsenals ønskeliste, skriver engelske Daily Mail.

Javier Hernandez står højt på Arsenals ønskeliste ifølge Daily Mail. (Foto: Jon Super/AP)
Javier Hernandez står højt på Arsenals ønskeliste ifølge Daily Mail. (Foto: Jon Super/AP)

Arsenal er godt nok det eneste hold i Premier League, som har scoret i samtlige ti kampe af denne sæson, men alligevel ser London-klubben lidt tynde ud i angrebet, hvis franske Olivier Giroud bliver skadet.

Danske Nicklas Bendtner har fået et par indhop, men har ikke formået at komme på tavlen endnu. Derfor vil Arsenal forstærke sig i angrebet i vinterens transfervindue, hvis førstepladsen i Premier League skal holdes.

Ifølge Daily Mail kan en kommende konkurrent til Bendtner blive Manchester United-angriberen Javier Hernandez, som ikke spiller fast. Den giftige mexicaner har bombet 34 gange i 81 kampe siden skiftet til Manchester United i 2010, og han skal stå højt på Arsenals ønskeliste.

Se også: Klopp vil spille heavy rock for Wenger

Det er dog stadig Liverpools Luis Suarez, som Arsenal-manageren Arsene Wenger helst drømmer om at købe, hvilket virker som en svær mission.

Også Juventus-spanieren Fernando Llorente næves som en mulighed for Arsenal, som pønser på at tilbyde en lejeaftale.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere