Overdådig Gerrard smadrede Fulham

Captain Fantastic var den store iscenesætter, da Fulham blev sat på plads på Anfield

Liverpool-spillerne jubler her sammen med Martin Skrtel over målet til 2-0. Men retteligt burde anfører Steven Gerrard (nummer to fra venstre) have været manden i centrum. Han havde fod i alle Liverpools mål (Foto AP)
Liverpool-spillerne jubler her sammen med Martin Skrtel over målet til 2-0. Men retteligt burde anfører Steven Gerrard (nummer to fra venstre) have været manden i centrum. Han havde fod i alle Liverpools mål (Foto AP)

Steven Gerrard så meget tung og træt ud, da Liverpool sidste weekend blev sat på plads af Arsenal.

Men alle dem der skulle mene, at Liverpools Captain Fantastic nærmede sig pensionsalderen fik noget helt andet at se her til eftermiddag.

For Steven Gerrard var ganske enkelt iscenesætteren af Liverpools fire mål, da Fulham blev udspillet og udstillet på Anfield Stadium.

Se også: SLUT: Arsenal legede med Liverpool

Der var intet der tydede mod en Liverpool-opvisning midtvejs i første halvleg. Fulham havde spillet henholdende og forsigtigt og havde ikke givet de store blottelser, da Steven Gerrard indledte sit show.

Liverpool-anføreren smækkede et giftig frispark ind foran Fulham målet, hvor tilbagevendte Daniel Agger og Luis Suarez kom flyvende til. Begge missede bolden, der dog fortsatte ind til passive Fernando Amorebieta, der sendte kuglen i eget mål bag en forstenet Maarten Stekelenburg.

Sidste weekend lod Fulham tre mål pive ind på 13 minutter. Det samme skete i eftermiddag. For tre minutter efter åbningsmålet var føringen fordoblet, da Martin Skrtel tordnede et hjørnespark fra Gerrard i nettet.

Steven Gerrard gemte imidlertid kampens stærkeste aktion til 3-0 træfferen, hvor han først elegant lavede tunnel på Dimitar Berbatov i vesntre side inden han lagde en perfekt dæmpet aflevering mod højre, hvor Jordan Henderson med en enkel berøring kunne spille giftige Luis Suarez fri til 3-0.

Målstormen kom i en periode, hvor Fulham var tæt på at falde helt sammen.

Se også: TV: Suarez-hattrick var exceptionelt

Men havde Fulham-manager Martin Jol håbet, at pausen kunne få Liverpool til at slappe af, så blev det knust bare fem minutter efter pausen, da Gerrard kæmpede bolden på tværs til Suarez, der let kunne øge.

Her efter spillede Liverpool sig frem til chancer på stribe, men hverken Daniel Sturridge eller Philippe Coutinho kunne overliste Maarten Stekelenburg, der var Fulhams bedste mand på dagen.

Midt i anden halvleg blev Steven Gerrard klappet fra banen, da han blev udskiftet for Joe Allen.

Han overlod anførerbindet til Daniel Agger. Og danskeren kunne glæde sig over, at han var med til at holde nullet i sin første Liverpool-start siden femte spillerunde.

Premier League, 11. spillerunde:

Aston Villa - Cardiff 2-0 (0-0)
1-0 Leandro Bacuna (76. minut). 2-0 Libor Kozak (85. minut).
Tilskuere: 35.809.

Southampton - Hull 4-1 (3-0)
1-0 Morgan Schneiderlin (15. minut). 2-0 Rickie Lambert (29. minut/str.). 3-0 Adam Lallana (37. minut). 3-1 Yannick Sagbo (55. minut). 4-1 Steven Davis (88. minut).
Tilskuere: 30.022.

Liverpool-Fulham 4-0 (3-0)
1-0 Fernando Amorebieta (23. minut/selvmål). 2-0 Martin Skrtel (26. minut). 3-0 Luis Suarez (36. minut). 4-0 Luis Suarez (54. minut).
Tilskuere: 44.768.

Chelsea - WBA 2-2 (1-0)
1-0 Samuel Eto'o (45. minut). 1-1 Shane Long (61. minut). 1-2 Stephane Sessegnon (68. minut). 2-2 Eden Hazard (90. minut/str.).
Tilskuere: 41.623.

Crystal Palace - Everton 0-0
Tilskuere: 25.231.

Norwich City - West Ham 3-1 (0-1)
0-1 Ravel Morrison (32. minut). 1-1 Gary Hooper (54. minut/str.). 2-1 Robert Snodgrass (72. minut). 3-1 Leroy Fer (90. minut).
Tilskuere: 26.824.

Tottenham-Newcastle 0-1 (0-1)
0-1 Loïc Remy (13. minut).
Tilskuere: 36.000.

Sunderland - Manchester City 1-0 (1-0)
1-0 Phil Bardsley (21. minut)
Tilskuere: 40.137

Manchester United - Arsenal 1-0 (1-0)
1-0 Robin van Persie (27. minut)
Tilskuere: 75.138.

Swansea - Stoke 3-3 (0-2)
0-1 Jonathan Walters (8. minut). 0-2 Stephen Ireland (25. minut). 1-2 Wilfried Bony (56. minut). 2-2 Nathan Dyer (74. minut). 3-2 Wilfried Bony (86. minut). 3-3 Charlie Adam (90. minut/str.)
Tilskuere: 19.242.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere