'Værsgo Suarez, snup da min privatjet'

Liverpools ejer har tilbudt Luis Suarez at låne sit privatfly, så angriberen kan nå hjem til Liverpool i god tid inden Merseyside-derbyet.

Luis Suarez er en presset mand rent tidsmæssigt. Onsdag møder han og Uruguay Jordan i en play off-kamp om at komme med til VM til sommer, og lørdag middag skal han spille kamp i Liverpool.

Tager han almindelige rutefly, vil han tidligst være tilbage i England torsdag aften og dermed have under to døgn til at restituere oven på kampen og den lange rejse. Men nu kommer Liverpools ejer ham til undsætning, skriver The Guardian.

Se også: Rodgers: Suarez til Arsenal kommer ikke til at ske

For at Suarez skal være frisk og veludhvilet til lørdagens Merseyside-derby mod Everton, får han lov til at låne ejer John W. Henrys private jetfly til at flyve fra Montevideo til Liverpool. 

Dermed burde den 26-årige angriber kunne nå at forsvare Uruguays 5-0-føring over Jordan, samtidig med at han får mulighed for at bygge videre på sin forrygende form i Premier League, hvor han har scoret vilde otte mål i seks kampe.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere