Laudrup hyrer tidligere Malmø-træner

Michael Laudrup har ansat en spanier med stort kendskab til skandinavisk fodbold i sit trænerteam

Michael Laudrup harforstærket sit trænerteam med spanske Josep Clotet Ruiz (Foto: AP)
Michael Laudrup harforstærket sit trænerteam med spanske Josep Clotet Ruiz (Foto: AP)

Michael Laudrup har tirsdag aften sikret sig forstærkning til Swansea. Transfervinduet er som bekendt lukket, så det er af gode grunde ikke en spiller, Laudrup har skrevet kontrakt med. I stedet har han optimeret sit trænerteam, som blandt andet tæller Morten Wieghorst.

Michael Laudrup og Swansea har lokket 36-årige Josep Clotet Ruiz til klubben. Navner klinger spansk, og det er det også, men Ruiz har en del erfaring med skandinavisk fodbold. Således har han tidligere været assistent for den tidligere FCK-træner Roland Nilsson i Malmö FF og stået i spidsen for Halmstad. Han har også været tilknyttet norske Viking samt Espanyol i hjemlandet.

- Jeg er blevet ansat til at udvikle den måde, Swansea spiller fodbold på helt nede fra akademiet. Jeg har været meget imponeret over, hvad jeg har set i klubben de seneste par uger. Jeg er her for at støtte samtlige trænere og hjælpe til med, at klubben fortsætter med at have succes i årene frem, siger Josep Clotet Ruiz til klubbens hjemmeside.

Swansea er på 13. pladsen i Premier League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere