TV: Målmandsbrøler ga' Arsenal sejren i topkamp

Olivier Giroud blev dobbelt målscorer i Arsenals 2-0 sejr over Southampton, hvor den første scoring var lidt af en fadæse af Southampton-keeperen Artur Boruc

Artur Boruc blev den store skurk for Southampton, da han prøvede at leg driblekonge i eget felt. (Foto: Matt Dunham)
Artur Boruc blev den store skurk for Southampton, da han prøvede at leg driblekonge i eget felt. (Foto: Matt Dunham)

Der er nok en mand, der ikke sover specielt godt i nat.

Southamptons polske målmandsprofil Artur Boruc har haft en flyvende sæsonstart, men de seneste to kampe har han langt fra været heldig.

For to uger siden måtte han se sig passeret af Stokes målmand Asmir Begovic, der sensationelt scorede på et skud fra eget felt efter 13 sekunder.

Se også: Wenger til Bendtner: Hvad vil du?

I lørdagens kamp blev det dog endnu værre for Boruc. Han troede åbenbart, at han havde dribleevner som Messi, men kom mest af alt til at ligne en serie 5-spiller, da han prøvede at afdrible Olivier Giroud i eget felt. For franskmanden kunne prikke bolden fra Boruc og sparke bolden i nettet. Giroud scorede også Arsenals 2-0-mål, da han nettede på straffesaprk kort før tid

Arsenal var flyvende fra start og lagde et tungt pres på gæsternes mål.

Jack Wilshere var tæt på at lave lidt af et drømmemål, da han lavede et frækt lop, der svævede over Boruc i Southampton-målet.

Tilskuerne på Emirates Stadium holdt vejret, men måtte holde jubelbrålet inde, da skuddet tog indersiden af stolpen.

Det tunge pres fortsatte, og Aaron Ramsey var tæt at lave en vanvittig fræk scoring, da han satte hælen på et indlæg. Men endnu en gang var The Gunners uheldige, da skuddet tog stolpen.

Der skulle en Southampton-fejl til, før Arsenal kunne bringe sig i front. Deres målmand Artur Boruc legede driblekonge og fumlede så meget med klatten, at Olivier Giroud kunne prikke den fra ham og sparke bolden ind i det tomme net. Lidt af en fadæse af den polske keeper.

Arsenal fortsatte det sprudlende spil resten af halvlegen. Det udmøntede sig dog ikke i flere scoringer før pauseteen.

Se også: Skidt nyt for Bendtner: Walcott er tilbage

Southampton var lidt bedre med fra anden halvlegs start, og de havde to udmærkede forsøg med få minutters mellemrum cirka fem minutter inde i anden halvleg.

Derefter døde kampen fuldstændig. Arsenal havde bolden mest, men det virkede ikke som om, at de jagtede flere scoringer. Omvendt var Southampton forbløffende tandløse, når de kom i nærheden af Arsenals felt.

Derfor var det også fuldt fortjent, at Arsenal kunne afgøre kampen definitivt tre minutter før tid, da Olivier Giroud blev dobbelt målscorer, efter han sikkert udnyttede et straffespark.

Sejren betyder, at Arsenal nu trækker fra i toppen af Premier League, hvor de er fire point foran Liverpool. Southampton er trods nederlaget stadig på en overraskende tredjeplads.

Michael Laudrups Swansea-mandskab fik lørdag en vigtig udesejr på 2-1 over Fulham. De tre point sender det walisiske mandskab op i midten af Premier League-tabellen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere