Efter tre Premier League-kampe uden sejr lykkes det endelig for Swansea-manager Michael Laudrup at holde weekend med tre nye point på kontoen.
Waliserne sejrede 2-1 i udekampen mod Fulham, der ligesom Swansea frister en tilværelse for tæt på nedrykningsstregen.
- En udesejr er altid svær, hvor end du spiller og især denne gang. Det var så vigtigt for os i dag. Udover det så spillede vi godt, og jeg synes sejren var velfortjent, sagde den danske Swansea-manager efter kampen til BBC.
Se også: Så lykkedes det: Laudrups drenge snuppede sejrenMed sejren rykket waliserne op midt i tabellen.
- I svære situationer er det vigtigt at skaffe point, og vi holdt fast i vores måde at spille på. Det er ikke altid let at gøre, når du har ekstra pres på, så jeg må lykkeønske mit mandskab, sagde Laudrup.
Swansea skulle have hjælp af Fulham for at komme foran, da Aaron Hughes sendte bolden i eget net. Scott Parker udlignede for Fulham efter godt en times spil, inden Jonjo Shelvey sikrede gæsterne det fulde udbytte.
- Vi scorede gode mål og havde chancer til mere, men selv uden at kigge på kampen med partiske øjne, fortjente vi sejren, konstaterede Michael Laudrup.
Parker scorede bizart mål
Se Fulhams udlignede scoring: Scott Parker sigtede formentlig ikke efter det fjerne hjørne, men hans indlæg sejlede alligevel ind over hovedet på en Swansea-forsvarer.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.