Eriksen-rival flået ud og dumpet i ydmygelse

Tottenhams stjerner får bank af såvel medier som fans efter en pinlige indsats mod Manchester City søndag - Eriksens direkte rival blev flået ud på i pausen og får hård dom med på vejen

6-0 tabte Tottenham Hotspur søndag til Manchester City i Premier League.

Og efterfølgende har Spurs måtte lægge ører til endnu flere lussinger - fra alle iagttagere af den ensidige affære.

Goal.coms brugere er hårde i deres vurdering af især anfører Michael Dawson.

Profilen havde store problemer med Sergio Agüero og Álvaro Negredo og får en halv stjerne ud af fem mulige.

Se også: Arsenal-målmand håner Tottenham efter kæmpe-klø



Se også: TV: United snublede i Cornelius-comeback

Christian Eriksens rival Lewis Holtby fik de første 45 minutter, inden han blev afløst af Emmanuel Adebayor. Men tyskeren nåede i løbet af 1. halvleg ikke at imponere og får halvanden stjerne af brugerne.

Generelt var det noget rod hos André Villas-Boas' tropper. Det mener to legender i engelsk fodbold.

- Der var en mangel på kommunikation og pres på boldholderen fra Spurs. Tottenham er for langsom, for forudsigelig og mangler en kreatør. De er under pres og tydeligvis ikke klar til at vinde Premier League i øjeblikket, siger den tidligere storspiller og træner i klubben, Glen Hoddle.

Han bakkes op af Liverpool- og Skotland-legenden Graeme Souness.

- Hvis du ser på statistikken i kampen, er der ikke den store forskel på de to hold. Så når City vinder 6-0, fortæller det, at nogle af Tottenham-spillerne ikke gjorde deres job godt nok, sagde Souness efter kampen.

SE HØJDEPUNKTER FRA KAMPEN I TOPPEN AF ARTIKLEN

 

- De fik en dårlig start og gav to mål væk, men de fik ingenting ud af det, selvom de dominerede spillemæssigt på midtbanen i 1. halvleg. Sandro eller Paulinho foretog sig intet begavet. Tottenham har altid været et velspillende mandskab, men det er der ikke meget af i øjeblikket, siger Souness, der som ganske ung selv var på kontrakt i Tottenham - dog uden at slå til.

Spurs er nummer ni i Premier League - otte point efter rivalerne Arsenal, der fører ligaen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere