Legendarisk fodboldbisse ramt af kræft

- Det er min hårdeste og mest skræmmende modstander indtil videre, siger den tidligere Wimbledon-midtbanespiller Vinnie Jones

Vinnie Jones som man husker ham. I haserne på en angriber - her Manchester Uniteds Eric Cantona. (Foto: Max Nash/AP)
Vinnie Jones som man husker ham. I haserne på en angriber - her Manchester Uniteds Eric Cantona. (Foto: Max Nash/AP)

Forsvarsspillere kommer ikke i meget hårdere udgaver end Vinnie Jones. Som del af Wimbledons 'Crazy Gang' og det walisiske landshold uddelte han indtil 1999 både barske tacklinger og svinestreger i den bedste engelske fodboldrække.

Efterfølgende fortsatte Vinnie Jones med at uddele tæsk på det store lærred i film som 'Rub, stub & to rygende geværer' og 'Mean Machine'.

Men uanset hvor barsk man er på og uden for fodboldbanen, er der sygdomme, selv ikke Vinnie Jones er immun over for. I 'Sun on Sunday' afslørede den nu 48-årige waliser, at han kæmper mod hudkræft.

- Cancer er et forfærdeligt ord at høre. Det skræmmer livet af dig. Jeg har stået over for de største og grimmeste gutter på fodboldbanen og har været i nogle slemme værtshusslagsmål, men det her er min hårdeste og mest skræmmende modstander indtil videre, siger Vinnie Jones til avisen.

Han fandt en klump under øjet og vidste ikke, om det var en vorte, en bums eller noget tredje, før han fik det tjekket.

- Da lægen sagde, at jeg havde hudkræft, var det første, jeg tænkte på: Hvor lang tid har jeg tilbage? En million og en ting går igennem dit hoved.

Se også: TV: Hvilken svinestreg er værst?

Indtil videre har Vinnie Jones været igennem tre operationer for at fjerne kræftceller to forskellige steder under hans øjne og et sted bag på hovedet. Frygten for, at hudkræften skal sprede sig sidder i midtbanekæmpen.

- Det tynger hmig hele tiden. Det har virkelig knockoutet mig og fået mig til at sætte nye mål og tænke mere over mit liv, siger han i interviewet.

Vinnie Jones var ganske vist et stort navn i både 80'erne og 90'erne, men trods periodens glæde for solarier og diverse sololier, stammer hudkræften stammer ikke fra overdreven solbadning. I stedet tror den 48-årige waliser, at han har været udsat for for meget sol på fodboldbanen, som bygningsarbejder og lystfisker.

Fra den tidligere Wimbledon-jernmand lyder også en opfordring:

- Hvis du får øje på noget på din hud, som ikke føles rigtigt, som en lille bums eller plet, så få det undersøgt med det samme.

1 af 2 Efter fodboldkarrieren fortsatte Vinnie Jones med at spille barsk - nu bare på film. (Foto: Chris Pizzello/AP)
2 af 2 Vinnie Jones som man husker ham. I haserne på en angriber - her Manchester Uniteds Eric Cantona. (Foto: Max Nash/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere