TV: Her får United-stjerne en lussing

Det kan være barskt at spille i Premier League. Normalt går Manchester Uniteds Marouane Fellaini til den, men mod Cardiff fik han selv kærligheden at føle

Manchester Uniteds Marouane Fellaini fik en flad af Cardiffs Demel mod slutningen af kampen.
Manchester Uniteds Marouane Fellaini fik en flad af Cardiffs Demel mod slutningen af kampen.

Manchester Uniteds Marouane Fellaini er selv kendt for at hilse pænt på modstanderen med en massiv skulder eller en spids støvleknop. Men mod Cardiff fik den lange belgier selv én på kassen.

Og spilleren, som serverede Fellaini en håndmad med højbelagt, var chilenske Gary Demel. En spiller, der bare er halvt så høj som Fellaini selv.

Men det var altså ingen sag for Demel - eller 'El Pitbull' som han kaldes - at klappe United-spilleren hårdt på kinden.

Se Demels håndmad mod Fellaini øverst i artiklen

Episoden burde nok have givet en udvisning til den hidsige Cardiff-spiller, men dommeren valgte i stedet at tale alvorligt til Demel - og Fellaini.

Kampen mellem Cardiff og Manchester United endte 2-2.

Rooneys vanvidstackling
Det var ikke kun Demel, der var ude med grovfilen i kampen. Også Uniteds Rooney havde fundet det hårde spil frem. Se Rooneys vilde tackling i klippet nedenfor:
TV: Rooney sparker modstander - slipper for rødt
Uniteds aggressive angriber fik et gul kort for vandvidstacklingen, der blev sat ind efter bare otte minutters spil.

Men Rooney var ikke tilfreds med, at den engelske kommentator Martin Tyler var efter Rooney for den grove tackling og henviser til Demels slag mod Fellaini, der ikke gav kort og ej heller blev kommenteret af Tyler.

- Så slår nogen en anden i hovedet, og han (Martin Tyler) siger ikke et eneste ord om det. Jeg kan godt lide Martin, men det er lavt af ham, skriver Rooney på Twitter.



<br /><br />
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere