Agent om Bendtner: Han har jo ikke slået nogen ihjel

Nikola Juric ser ikke det store problem i Nicklas Bendtners seneste anholdelse

- Det var da altid noget, at det var et fitnesscenter og ikke en bar eller et diskotek, han prøvede at sparke døren ind til.

Sådan ser spilleragenten Nikola Juric på Nicklas Bendtners seneste anholdelse. Landsholdsangriberen blev anholdt mandag, efter han natten til mandag havde forsøgt at sparke døren ind til et fitnesscenter i sit eget boligkompleks.

Se også: Video afslører: Bendtner sparker løs på dør

Men selv om Bendtner igen, igen, igen, igen har været i politiets varetægt, så ser Juric det ikke som et problem for et muligt klubskifte for landsholdsangriberen.

- Så længe manden ikke har slået nogen ihjel ... Vi er alle unge mennesker, og vi laver alle fejl. Og der skal ikke mere end et godt mål, så er det hele glemt igen. Tænk på Paul Gascoigne der raserede et fly og ugen efter scorede et drømmemål (for det engelske landshold mod Skotland under EM i 1996, red.).

Se også: Fans håner Bendtner: Samuraien slår til igen

- Derfor får det ikke nogen indflydelse på Bendtners fremtid, fastslår fodboldagenten.

Grunden til at Bendtner igen havner i pressens negative søgelys kan have en god grund, vurderer Nikola Juric.

- Det er måske et ubevidst kald på personlig omsorg.

- Eller også havde han bare glemt sine nøgler, og så havde jeg sgu også sparket døren ind, griner Juric.

Se også: Avis: Bendtner anholdt – nu for hærværk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere