Avis: Bendtner anholdt – nu for hærværk

Amok i sit eget luksus boligkvarter, skriver The Mirror

Arkivfoto: Alastair Grant
Arkivfoto: Alastair Grant

Endnu et kapitel i farcen omkring landsholdspiller Nicklas Bendtners gøren og laden langt fra fodboldbanen kunne mandag tilføjes den 25-årige Arsenal-spillers journaler.

Selvmålet denne gang skulle ifølge flere britiske medier været foregået i Bendtners eget luksuriøse boligkompleks sent søndag.

Her skulle dørene til et træningscenter være blevet sparket ind, og flere vinduer til salen og et pool-område været blevet smadret, rapporterer The Mirror.

Videoovervågning
Flere beboere i komplekset i det mondæne kvarter Bushey, Herts hørte hver især balladen fra deres respektive boliger.

Samtidig viser videoovervågning indefra angiveligt også, hvordan en mand kravler ind gennem et smadret vindue og efterfølgende prøver at sparke døren til træningscenteret op.

- En 25-årig mand fra Bushey er blevet anholdt og registreret for hærværk. Han er blevet løsladt og ikke længere tilbageholdt, oplyste en talskvinde fra Hertfordshire Politi ifølge avisen.

Mindre kriminelt
Juridisk skulle Bendter være blevet 'cautioned' for forseelsen. En betegnelse, som britisk politi kun bruger, når der er tale om mindre kriminelle forseelser som hærværk og ikke mindst, når den anholdte vælger at erkende forholdet.

Nicklas Bendtner blev angiveligt afhørt af britisk politiet og bekendt med sin lovovertrædelse, da han vendte hjem fra træning i går.

Anholdelsen og mødet med lovens lange arm er langt fra Bendtners første. Fartbøder, spirituskørsel og voldsaffærer har været en stor del af landsholdsspillerens cv de sidste par år.

Sprutkørsel
Så sent som i marts i år blev han stoppet og anholdt i indre København i sin bil, da han blev afsløret i at køre uden gyldigt kørekort og med en promille på 1,75 imod færdselsretningen ved Gammel Strand. En forseelse han måtte slippe 842.000 kr. for i bøde og som forbyder ham at køre bil i de næste tre år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere