Fodboldspillere arresteret for matchfixing i England

Seks personer er arresteret for matchfixing i England. Blandt dem tre fodboldspillere og en spilleragent

(Arkivfoto)
(Arkivfoto)

Seks personer er arresteret i en sag om matchfixing i England.

Det oplyste myndighederne onsdag aften, da en talsmand for britisk politis relativt nyetablerede specialenhed NCA, National Crime Agency, fortalte at de seks personer er arresteret over hele landet.

- Operationens fokus er et tilsyneladende ulovligt, internationalt spillesyndikat, siger talsmanden ifølge Skysports.

NCA arbejder sammen med blandt andre det engelske fodboldforbund, FA, om det videre forløb.

Arrestationerne kommer efter en undersøgelse, avisen Daily Telegraph har lavet mod spillefirmaer i Asien, som går efter kampe i Storbritannien.

Daily Telegraph har fremlagt dokumentation for, at en asiatisk bagmand korrekt forudser resultatet af tre kampe, som et bestemt hold er involveret i.

Han fortæller reportere, at han kan fixe kampes resultat for et beløb, som begynder ved 50.000 engelske pund - godt og vel 450.000 kroner.

Det menes ikke, at Premier League-klubberne er involveret, men på grund af det videre arbejde, vil myndighederne ikke afsløre klubbernes navne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere