Se billederne: Bendtners lukkede luksusland

Nicklas Bendtner bor i mondæn luksus nordvest for London. Et sted hvor meget få mennesker kommer inden for murene

Sådan her ser der ud ude foran Bendtners luksuriøse boligområde Royal Connaught Park i Bushey, England. (Foto: PR)
Sådan her ser der ud ude foran Bendtners luksuriøse boligområde Royal Connaught Park i Bushey, England. (Foto: PR)

I et Postmand Per lignende landskab, med små, lysegrønne græsplæner og sugerørssmalle veje, ligger det rødbrune luksuskvarter Royal Connaught Park, i byen Bushey, 30 kilometer nordvest fra Londons menneskemylder.

Her bor den danske landsholdsstjerne Nicklas Bendtner omringet af gitterporte og bomme, der holder nysgerrige sjæle udenfor.

 

Og blandt sine britiske naboer i Royal Connaught Park har danskerne gjort sig upopulær. For i lørdags kom Nicklas Bendtner larmende hjem med venner og familie og forsøgte at sparke døren ind til beboernes fælles pool- og træningsområde. Dørsparket resulterede i, at Bendtner blev anholdt for hærværk og fik endnu en tilføjelse til sit alenlange ’balladeregister’.

Se også: Nabo: Bendtner skal smides ud nu!

Men hvad er det for et sted, hvor Bendtner lever sin luksustilværelse, når træningen og kamp er ovre?

Ekstra Bladet har forsøgt at ringe til boligforeningen, der bestyrer Royal Connaught Park, men det gjorde os ikke meget klogere.

 

Total tavshed
- Godmorgen! Det er Royal Connaught Parks reception, du taler med Teresa. Hvad kan jeg hjælpe mig?

- Du taler med Anders Berg fra den danske avis Ekstra Bladet. Jeg håbede, at jeg kunne tale lidt med dig om, hvad Royal Connaught Park er for et lejlighedskompleks?

- Vil du købe en lejlighed?

- Nej, jeg vil ikke købe en lejlighed. Jeg er bare interesseret i at høre lidt om stedet, på grund af den episode med den danske fodboldspiller Nicklas Bendtner i lørdags.

– Jeg er ked af det, men jeg må ikke udtale mig om det.

- Men jeg vil ikke tale om Bendtner, jeg vil bare høre dig om, hvad det er for et ejendomskompleks?

- Jeg tror ikke, at du vil købe en lejlighed, så jeg behøver ikke tale med dig, sagde hun, hvorefter forbindelsen blev afbrudt.

Se også: Sportspsykolog: Er du dum, Bendtner?

Se også: Ståle: Ring til mig, Bendtner Ståle: Ring til mig, Bendtner

 

Royal Connaught Parks reception var ikke specielt meddelsom. Til gengæld var ejendomsmæglerfirmaet, Statons, der
står for salget af ejendomme i komplekset lidt mere snakkesalige.

Og der er noget, som tyder på, at Bendtners beskidte dørspark ikke helt passer til kvarterets rolige omgivelser.

- Der bor mange ældre mennesker, unge par og enlige forældre. Det er et meget roligt kvarter, hvor folk flytter til, hvis de har brug for noget mindre, siger en kvindelig ejendomsmægler i Staton.

Lige nu bor der 80 mennesker i komplekset. Men om tre år vil der bo langt flere, når der bliver udvidet til 357 lejligheder. Og det er ikke folk med et kassejob i Netto, som har råd til luksusboligerne.

- Hvis man skal have en etværelses lejlighed, koster den 3,5 millioner kroner, og så er der fireværelseslejligheder, som koster helt op til 30 millioner kroner, siger ejendomsmægleren.

Når Bendtner og de andre Bushey-borgere ikke barrikaderer sig bag de tykke murer, kan de tage et slag golf på en af områdets mange golfbaner eller gå i en tur i den idylliske natur, der omkredser byen.

Se andre billeder fra Bendtners boligområde i slideren øverst i artiklen

1 af 3 Endnu en stue i en af de lækre lejlighed Bendtner og andre rigmænd bor i. (Foto: PR)
2 af 3 Her er den famøse pool som Bendtner og venner forleden dag sparkede døren ind til midt om natten for at tage en dukkert. (Foto: PR)
3 af 3 Sådan her ser der ud ude foran Bendtners luksuriøse boligområde Royal Connaught Park i Bushey, England. (Foto: PR)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere