Chelsea forhandler med Porto-topscorer

Chelsea søger efter en klasseangriber, der kan gå direkte ind i det ellers i forvejen stjernespækkede Chelsea-hold

José Mourinho har kig på Portos Jackson Martinez'. (Foto: Paulo Duarte/AP)
José Mourinho har kig på Portos Jackson Martinez'. (Foto: Paulo Duarte/AP)

Mangler Chelsea angribere? Hvis man spørger Jose Mourinho, så gør de.

Navne som Fernando Torres og nyindkøbte Samuel Eto'o er bare nogle af de angribere, der står til rådighed i Chelsea. Men Chelsea-manageren er på udkig efter endnu en angriber. De to colombianske angribere Jackson Martinez og Radamel Falcao, der til dagligt spiller i FC Porto og AS Monaco, bliver nu sat i forbindelse med et januarskifte til Chelsea.

Jackson Martinez' agent har ifølge The Mirror været en tur i England til et møde med Chelseas russiske ejer Roman Abramovic. Her skulle et eventuelt skifte for intet mindre end 265 millioner kroner være blevet diskuteret, alt efter hvordan det kommer til at gå FC Porto i Champions League.

FC Porto skulle ifølge Mirror være klar til at sælge til januar, hvis de ikke kommer videre i Champions League.

Men det er ikke kun Jackson Martinez, der har vækket interesse hos Mourinho. AS Monacos nyindkøbte verdensstjerne skulle også - igen - være i Mourinhos kikkert. Falcao var allerede på Mourinhos ønskeliste i sommer, men portugiseren blev udkonkurreret af Monacos mange millioner.

Chelsea har endnu ikke opgivet den skarpe colombianer, og hvis man ikke skulle kunne få ham, har man Jackson Martinez som andetvalg.

Falcao har i denne sæson spillet 14 kampe, og scoret ni mål i den franske liga. Hvor Martinez har spillet 10 kampe og scoret otte mål, i den portugisiske række.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere