Eriksens holdkammerat skrider - træt af bænken

Jermain Defoe er angiveligt blevet enig med Toronto FC om et januarskifte til den nordamerikanske liga Major League Soccer

31-årige Jermain Defoe sagde i sidste uge ja tak til at skifte til canadiske Toronto FC i januars transfervindue. Her får han en ugeløn på omkring 800.000 kroner på en kontrakt, der glæder fire år. Det skriver Daily Mirror i dag.

Dermed siger Defoe farvel og tak til Christian Eriksens Tottenham, hvor manager André Villas-Boas tilsyneladende ikke ser det samme lys i ham, som forgængeren Harry Redknapp gjorde. Til gengæld siger han goddag til sin tidligere holdkammerat Ryan Nelsen, der er manager for Toronto FC.

Se også: Avis: Villas-Boas nærmer sig fyring

Defoe skulle dog være opsat på at blive i Tottenham på en lejeaftale frem til starten af marts, hvor Major League Soccer starter. På den måde kan han hjælpe Tottenham igennem en svær periode efter et transfervindue, hvor de formentlig skal køre en eller flere spillere stille og roligt ind på holdet.

Toronto FC og Major League Soccer har endnu ikke meldt noget officielt ud om aftalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere